
Om os
Foto: Ole Thye Gram
Hvad er et distrikt?
KFUM-Spejdernes distrikter er regionale samlinger af spejdergrupper, og skal hjælpe og understøtte de lokale grupper i, at spejderarbejdet bliver bedst muligt for børn og unge. Derfor er formålet for distrikterne at knytte de regionale grupper sammen i et arbejdsfællesskab, hvor de kan hjælpe hinanden.


Hvorfor hedder det Valdemar Distrikt?
Valdemar Distrikt er opkaldt efter Valdemar Atterdag, som ifølge
danmarkshistorien.dk var konge i Danmark fra 1340-1375. Valdemar
Atterdags præg på det område, der i dag er Valdemar Distrikt, ses
tydeligst i Vordingborg, hvor slotsruinen dengang var hans borg.
På vores distriktsmærke ses Valdemar Atterdag med en handske med et
Antonitterkors, hvor der sidder en ugle. Dette er symboler som
stammer fra de to daværende divisioners våbenskjold, Ugle Division og
Sydsjællands Division, som tilsammen blev til Valdemar Distrikt i 2003.
Ovstrup Spejdercenter
Valdemar Distrikt er medlem af Ovstrup Spejdercenter beliggende midt på Falster. Med centerbygning og stor grund er der god plads til store armbevægelser på fx MUST og centerlejr.


Find os på Facebook
Vi har den åbne Facebookgruppe ‘Valdemar Distrikt‘ for alle spejdere i vores distrikt.
Gruppen har til formål at være et forum hvor spejdere og ledere nemt kan komme i kontakt med hinanden, og få inspiration til gode gruppeturshytter eller høre hvornår det nu lige var, at det næste PL/PA-kursus ligger.
Kontakt Valdemar Distrikt
Tag fat i os, hvis du har brug for at vide mere om Valdemar Distrikt.
Distriktets organisering
Distrikterne har tre væsentlige organisatoriske enheder:
Distriktsmødet
Distriktsmødet er distriktets øverste myndighed, og samles hvert andet år som distriktets generalforsamling. Alle ledere, gruppebestyrelsesformænd og kasserer er stemmeberettigede.
Her vælges distriktsstaben, regnskabet behandles og der er en forhandling om distriktets arbejde de kommende to år.
Distriktsrådet
Distriktsrådet består af alle distrikts gruppeledere og distriktsstaben, som mødes til rådsmøde typisk fire gange om året.
Det er distriktsrådet som løbende koordinerer og følger op på distriktets arbejde og udvikling, samt understøtter at beslutninger fra distriktsmødet føres ud i livet.
Distriktsstaben
Distriktsstaben består af en distriktschef og et antal distriktsassistenter, hvoraf en vælges som distriktskasserer og en vælges som distriktsuddannelsesleder. Det er distriktsstabens rolle at understøtte grupperne og styrke fællesskabet på tværs af grupperne.
Distriktsstaben vælges af distriktsmødet og arbejder under ansvar overfor distriktsrådet.


Paragraffer
Læs mere om de formelle rammer og regler for distriktets opgave og organisering i KFUM-Spejdernes vedtægter her: