Valdemar Distrikt er KFUM-Spejdernes regionale inddeling af de lokale spejdergrupper på de østlige og sydlige dele af Sjælland, samt Lolland, Falster og Møn. KFUM-Spejderne i Danmark har en vision om at ‘Sammen rykker vi verden – med vilje‘. Det arbejde skal distrikterne understøtte, ved at støtte grupperne i at spejderarbejdet bliver bedst muligt for de børn og unge i vores lokalområde.
Leder du som forælder efter en spejdergruppe til dig selv eller dit barn, er I meget velkommen i en vores fantastiske lokale grupper. Vi henviser til kortet på kfumspejderne.dk/bliv-spejder, hvor du kan finde hjemmesider og kontaktoplysninger på vores grupper.
Det er Distriktsstaben i Valdemar Distrikt der står bag denne hjemmeside. Her finder du blandt andet vores kalender med kommende begivenheder, kontaktoplysninger på Distriktsstaben og beskrivelse af de ting vi kan hjælpe grupperne med.
Husk vi også har den åbne Facebookgruppe ‘Valdemar Distrikt‘ for alle spejdere i vores distrikt. Gruppen har til formål at være et forum hvor spejdere og ledere nemt kan komme i kontakt med hinanden, og få inspiration til gode gruppeturshytter eller høre hvornår det næste PL/PA-kursus ligger.
Aktuelt

Kalender
Kommende arrangementer i Valdemar Distrikt


